Vi bruger Cookies!     

         
 X     
tabasco



 

Kendte citater

 
  
 
 
W.C. Fields (9. januar 1880 - 25. december 1946) var en af Amerikas største komikere, fusentast, drukkenbolt og ikke mindst børnehader.

Han var en mester i mimik. Hans humor og pompøse optræden blev ledsaget af en unik blanding af nasal dræven, træmændsagtige udtryk og fantastisk timede bevægelser.

Han opfandt mange af replikkerne i sine mange radioshows og film, hvor disse citater stammer fra. Han bevarede sin kyniske rolle både på og udenfor scenen. På film spillede han ofte dranker, som hadede børn og hunde.

William Claude Dukenfield blev født 9. januar 1880 i Philadelphia. Stak af hjemmefra som 11-årig, og begyndte at jonglere med tennisbolde, æbler mv. I løbet af et par år havde han et jonglørnummer, som bragte ham betydelig anerkendelse. Fra 1915-1921 jonglerede han i Ziegfeld Follies på Broadway.

I 1923 skiftede han til scenen og filmen, hvor han fik succes. Han flyttede til Hollywood, hvor han skrev, instruerede og spillede med i film. Han spillede bl.a. Mr. Micawber i 'David Copperfield' i 1935 og huskes især for "A fatal glass of beer" fra 1933 med nogle af hans berømte gags.

W.C. Fields døde i Pasadena, Californien, den 25. december 1946.

Her er en stribe af citater om det, der virkelig betyder noget for en mands livskvalitet: De våde varer, kvinder og børn.
 
 
De våde varer  
 
·      Jeg har kun været fuld én gang i mit liv. Det varede 23 år.

·      Jeg drak aldrig noget stærkere end øl, før jeg blev 12 år.

·      Til folk, der er bange for at holde op med at drikke, kan jeg kun sige: Det er utrolig 
     nemt - jeg har gjort det hundredvis af gange.

·      Enhver kan falde for fristelsen til at stjæle - hvis man er tørstig nok.

·      Jeg er i besiddelse af en uhyggelig selvdisciplin. Jeg rører aldrig noget, der er
     stærkere end gin før morgenmaden.

·      Naturligvis drikker jeg ikke altid. Jeg skal jo også sove.

·      Stol aldrig på en mand, der ikke drikker. Bartender! En kasse til!

·      Jeg husker en ekspedition til Afrika. Vi mistede proptrækkeren, og i flere døgn var
     vi tvunget til at leve udelukkende af mad og vand!

·       I morgen er jeg ædru, men du vil stadigvæk være en idiot!

·      En mand, der drikker lever i en drøm. Han tror hele verden drejer sig om ham. Og
     det gør den i reglen også.

·       Jo, der skete det, at jeg faldt over en kasse whisky. Og i dagene derpå blev jeg ved
     med at falde.

·      Jeg har det som om den russiske hær har marcheret tværs over min tunge - på
     strømpesokker!

·      Hele idéen bag rævejagt er naturligvis at få en undskyldning for at snuppe en lille én.
     Hvad skulle man stille op med ræven, hvis man nogensinde fangede den?

·      De har fundet urin i min alkohol!

·      Man hører ofte om mennesker, der er døde af at have drukket for meget - men
    derfra er der langt til at lægge skylden på spiritus. Man kan dø af at drikke for meget
    af hvad som helst - kaffe, vand, mælk, sodavand og lignende præparater.

·      Leveomkostningerne er igen gået op med en dollar pr. flaske.

·      Nu for tiden rører jeg ikke noget stærkere end kærnemælk - 45 procents
     kærnemælk!

·      Mælk, dette hvidlige fluidum man tvinger i forsvarsløse spædbørn!

·      Min bedste ven døde af at drikke for meget vand. Han blev et offer for indre
    drukning.

·      Det er usundt at spise på tom mave.

·      Jeg har bemærket de nedsættende bemærkninger om mit forbrug af alkoholiske
     drikke og skørlevned i almindelighed. Det er den pris, man må betale, for at være
     en stor mand.

·      Der er ingen tvivl om, hvem der er menneskets bedste ven, whiskyen eller hunden.
    Jeg mener, når to åndsfæller finder sammen i festligt lag, sætter de sig så ned og
    klapper hunde?

·      Motion er herligt. Disse øvelser vil sætte mig i stand til at øge mit spiritusforbrug
     med 2 - 300%.

·      Vis mig en mand, der ikke drikker, og jeg skal bevise, at han er halv kamel.

·      Det var oppe i Nome, Alaska. Jeg var så letsindig at prøve at stange tænder med
     en istap. Istappen smeltede, og jeg var nær blevet kvalt.

·      Jeg kan ikke bestemme mig til, om jeg skal melde mig ind i en sejlklub eller i en
     rideklub. Man drikker tæt begge steder, men jeg har ikke råd til begge dele.   

Kvinder


·      Jeg har det med kvinder som med elefanter. Jeg kan godt lide at se på dem, men
     jeg ville nu nødig eje én.

·      Jeg elskede engang en smuk blondine. Hun drev mig til druk. Det er det eneste, jeg
     skylder hende tak for.

·      Jeg vil hellere have to piger på 21, end én pige på 42.

·      Du skal ikke bedrive hor - medmindre du har lyst.

·      Jeg har aldrig i mit liv slået en kvinde - ikke engang min egen mor.

·      Forsøg aldrig at gøre indtryk på en kvinde. For hvis du gør det, forventer hun, at du
     holder den standard resten af livet. Og det er døden, Mister!

·      Nationen har brug for en tilbagevenden til de gode, gamle dage, hvor en kvindes
     værd blev målt på, hvor meget brænde hun kunne hugge.

·      I teorien skulle mænd og kvinder kunne forstå hinanden. Og i teorien skulle man
     kunne fange ål med en lasso.

·      Ægteskabet bygger på gensidighed, men lad aldrig konen vide, at hun er en af
     siderne.

·      Ægteskab er bedre end spedalskhed. Det er lettere at slippe af med.

·      I min familie havde alle mænd skæg. Også de fleste af kvinderne.

·      Gift dig med en friluftspige. For hvis du lukker hende ude på balkonen natten over,
     vil hun stadig kunne overleve. 
 
Børn
 
·    Åh, den lyd af små fødder i huset. Der er intet som at have en butler, der er dværg.

·      Selvfølgelig elsker jeg børn. Pigebørn. Omkring 18-19 år.

·      Hvis du holder op med at tude, skal du få lov til at lugte til min ånde.

·      Hør børn, gå ud og leg i trafikken.

·      Jeg har aldrig mødt et barn, jeg kunne lide.

·      Der er ingen skade sket, hvis du taber din unge med hovedet nedad. I den alder er
     de alligevel bløde i bolden.

·      Der findes ikke seje børn. Hvis man koger dem i syv timer først, vil de altid blive
     møre.

·      Børn skal hverken ses eller høres - nogensinde.

·      Pil af med jer, drenge. I tiltrækker fluerne!

·      En mand der hader små børn og hunde, kan ikke være en helt skidt person.

·      I unger er afskyelige. Står her og hænger hele dagen og oser af lakrids og
    slikkepinde. 
Diverse 
 
·      Jeg stemmer aldrig for nogen. Jeg stemmer altid imod.

·      Det er muligt, jeg er en løgner, men jeg er i hvert fald en gentleman.

·      Den mest dovne mand, jeg kendte, kom popcorn i pandekagerne, så de kunne
     vende sig selv.

·      Undertegnede, W.C. Fields, som er ved mine fulde fem, lover hermed højt og helligt,
     at jeg i hele det herrens år 1932 vil afstå fra at spise candyfloss.

·      Alt hvad jeg kan lide, er enten ulovligt, umoralsk eller fedende.

·      Jeg er fuldstændig fordomsfri. Jeg hader alle lige meget.

·      Hvis det ikke lykkes første gang, så prøv igen, og så igen. Og hold så inde, der er jo
     ingen grund til at optræde som en komplet idiot.

·      Senge er farlige. Der dør flere mennesker i sengen end noget andet sted.

·      Du skal ikke bedrive hor - medmindre du har lyst.

·      Nej, jeg kan ikke veksle 100$, men tak for komplimenten.

·      På min gravsten skal stå: Alt i alt vil jeg hellere være i Philadelphia.

·      Begynd hver dag med et smil - Så er det overstået.
 

 
 

 
 
Albert Einstein (14. marts 1879 - 18. april 1955) var den fysiker og matematiker, som først fremførte relativitetsteorien. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd.

Einstein var af jødisk afstamning og blev født i byen Ulm, hvor hans far havde en mindre virksomhed. Einstein voksede op i München og senere i Italien og fik sin højere uddannelse i Schweiz. Som 17-årig gav han afkald på sit tyske statsborgerskab, og i 1901 blev han schweizisk statsborger.

Han giftede sig med sin første kone, Mileva Maric i 1903, som forlod ham efter fem måneders ægteskab. Den 2. juni 1919 giftede han sig med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.

Der er uvist, hvad der skete med Albert og Milevas første barn, datteren Lieserl, der blev født, før de blev gift. Nogle mener, hun døde som spæd, andre at hun blev bortadopteret. De to andre børn var drenge. Den yngste blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far.

I 1939 skrev han sit berømte brev til Franklin Roosevelt om mulighederne for at fremstille en atombombe.

Einstein blev amerikansk statsborger i januar 1940.
  
·      Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et
     mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel.

·      Der findes to ting, som er uendelige: Universet og den menneskelige dumhed. Og
     når det gælder universet, er jeg endda ikke helt sikker.

·      Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end
     en norm.

·      Et menneskes sande værdi skal ses i dets evne til at frigøre sig fra sig selv.

·      Fred kan ikke trækkes ned over os med magt, man kan kun opnå det gennem
     forståelse.

·      Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles.

·      Jeg tænker aldrig på fremtiden. Den kommer tidsnok.

·      Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid
     med en flot pige i en time, og det vil føles som et minut. Det er relativitet.

·      Når jeg ser på mig selv og mine tankemetoder, må jeg konkludere at fantasiens
     gave har betydet mere for mig, end evnen til at tilegne mig ny viden.

·       Prøv ikke at blive en mand med succes. Prøv hellere at blive en mand med værdier.

·      Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blind.
 
 
 

 
 

 
 
Mahatma Gandhi - Mohandas Karamchand Gandhi (2. oktober 1869 - 30. januar 1948) var en Indisk politiker og åndelig vejleder. I spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse.

Kæmpede fra 1893 til 1914 i Sydafrika for at forbedre Indernes forhold der.

Tilbage i Indien startede han i 1919 en ulydighedskampagne og boykot mod den engelske kolonimagt for at opnå selvstyre. Gandhi blev Kongrespartiets leder, men var gentagne gange fængslet af englænderne. Han organiserede mange aktioner baseret på "passiv modstand" (civil ulydighed). I 1930 ledede han en 300 km. lang march til havet for at demonstrere mod regeringens saltmonopol.

Gik ind på Indiens deling i 1947, men blev myrdet af en fanatisk hindu, der var modstander af en forsoning med muslimerne.

Gandhis filosofi og ideer var stærkt påvirket af Bhagavad Gita, hinduisme og jainisme.

Han levede et simpelt liv med bøn, faste og meditation, var vegetar og skrev flere bøger om dette emne.

Hans tilnavn, Mahatma, betyder "den store sjæl"

  
·        Den eneste tyran, jeg vil acceptere i denne verden, er den stille stemme indeni.

·       Den omtanke, som vises i dag, kan bære frugt i morgen.

·       Der er mere i livet end stadig stigende hastighed.

·       Det er kvaliteten af dit arbejde, der glæder Gud, ikke kvantiteten. Det 
gode  

     menneske er ven med alt levende.

·      Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.

·      En kujon er ikke i stand til at vise kærlighed; det er den tapres privilegium.

·      En ting, der bliver opnået med vold, kan man kun beholde med vold.

·      Friheden er ingenting værd, hvis ikke den indbefatter friheden til at fejle.

·      Hele menneskeheden er en udelt og udelelig familie, og hver og en af os er

     medansvarlig for alle de andres ugerninger.

·      Hvis de indfødte udformede en IQ test, ville hele den vestlige civilisation sikkert
    dumpe.

·      Hvis jeg ikke havde humor, havde jeg begået selvmord for længe siden.

·      Jeg er beredt på at dø, men der er ingen sag, som jeg er beredt på at dræbe for.

·      Jeg lærte først ikke-volds princippet i mit ægteskab.

·      Kapital er ikke i sig selv ond, det er den forkerte brug af den, der er ond.

·      Lige meget hvad du gør, vil det være ubetydeligt. Men det er vigtigt, at du gør det.

·      Livet er mere end blot at sætte hastigheden op.

·      Selv Vor Herre kan kun tale til et sultent menneske på brødets sprog.

·      Styrke kommer ikke fra fysisk kapacitet. Den kommer fra en utæmmelig vilje.

·      Ubetinget stræben efter det bedste er menneskets pligt, det bærer sin egen
     belønning. Alt andet er i Guds hånd.

·      Verdenshistorien er fyldt med beretninger om mennesker, der nåede toppen ved
     hjælp af mod og selvtillid.

·      Vrede og intolerance er tvilling fjender af korrekt forståelse.

·      Ærlige forskelle er ofte et sundt tegn på fremskridt.

·      De kan torturere min krop, knuse mine knogler, ja selv dræbe mig. Så har de min
     døde krop - IKKE min underkastelse.
 
·      At kræve øje for øje gør blot hele menneskeheden blind. Hvis vold er den
     sidste udvej, så lad os i fællesskab ofre den næstsidste lid.
 
·      Det er uklogt at være for sikker på sin egen visdom. Det er sundt at blive mindet om,
     at den stærkeste kan svækkes og den klogeste fejle.
 

 

 
Garfield (19. juni 1978 - ) er en populær tegneserie om den lasagne-elskende kat Garfield, hunden Futte (orig. Odie) og deres ejer Harald Jensen (orig. Jon Arbuckle). Serien er tegnet og skrevet af Jim Davis og blev første gang trykt 19. juni 1978. Serien produceres stadig i 2007.

Garfield er doven og meget overvægtig. Han er født på en italiensk restaurant, men hans ejer måtte skille sig af med ham, fordi han åd af råvarerne. Han blev kort efter købt af Harald. Han hader slankekure, motion og mandage. Hans favorit beskæftigelser er at: spise, sove, drikke kaffe, stjæle mad fra Harald og ødelægge hans ting og sparke til Futte. Garfield spiser alt undtagen rosiner, spinat og oliven, men hans yndlingsret er lasagne. Senere har han også medvirket i to film, der handler om hans liv.

·      Bemærk hvor godt buttet rimer på nuttet.

·      Bortset fra en fræsende sult, udmarvende kraftesløshed og en anelse svimmelhed,
      så har jeg det tip-top med min slankekur.

·      Bortset fra min beskedenhed, er jeg fuldkommen.

·      Definitionen på en katastrofe: at sove så længe om morgenen, at man ikke når 
    
      sin formiddagslur.

·      Den slankekur hjalp! Nu kan mine fødder nå jorden igen.

·      Der må være mere i tilværelsen end at æde, drikke og sove! - Men jeg håber det
      ikke.

·      Det er en menneskeret - ja, nærmest en pligt - at være morgengnaven.

·      Hvorfor er der aldrig en kogebogsforfatter, der har fået Nobels litteraturpris?

·      Det er som at miste sin elskede at stå op om morgenen.

·      Det hedder ikke overvægtig, det hedder underhøj.

·      En campingtur kræver et farve-tv og 358 kilometer forlængerledning.

·      En god, dyr bregne er nu ikke den ringeste dessert.

·      Fordelen ved lasagne er, at man ikke skal pille fjerene af den, inden man spiser.

·      Forskellen på en hund og en våd brosten er omkring tre points i intelligenskvotient.

·      Gulerødder vokser i jorden, og jeg fatter ikke, hvorfor der er nogen, der graver dem
      op.

·      Hunde er en højerestående form for ukrudt.

·      Hundekiks er fup! - De smager overhovedet ikke af hund.

·      Hvis din hund fælder, skal du blot dyppe den i fernis.

·      Hvis man endelig ville give mig et jobtilbud, ville en ansættelse på Danmarks
      Akvarium ikke være det ringeste.

·      Hvorfor dog brække sig på gulvet, når der er et hyrdetæppe i nærheden?

·      Ingen sorg er så stor, at et livsvarigt abonnementskort til en lasagnerestaurant ikke
      kan klare det.

·      Jeg betragter en hund som en overdimensioneret nullermand!

·      Jeg har nok stået bag i køen, da Vorherre delte ydmyghed ud.

·      Jeg har overvejet at få tatoveret min dyne på brystet.

·      Jeg husker stadig med væmmelse den aften i 1981, da jeg ikke kunne spise op.

·      Jeg kan lave 49 armbøjninger! Jeg skal bare have en lur mellem hver.

·      Jeg kan med stolthed fortælle, at jeg ikke har forsømt et eneste måltid i fire år,
      elleve måneder og tre dage.

·      Jeg synes til enhver tid, at maver er mere klædelige end brystkasser.

·      Jeg ved ikke, hvorfor man altid griner af folk, der jokker i spinaten! Jeg griner da
      mere af dem, der æder den.

·      Kalorier er bedre end fast arbejde.

·      Kalorier smager en del bedre end vitaminer.

·      Kattemad på dåse? - Send den uåbnet til Kommunekemi.

·      Kedsomhed er, når dagens højdepunkt er at sidde og knipse til en nullermand.

·      Livet er smukt set gennem sprækken mellem madrassen og dynen.

·      Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig, om den kommer igen.

·      Min sympati for violinspil er dalet en del, efter jeg har erfaret, hvad strengene er
      lavet af.

·      Naturen er pragtfuld! - på video foran sengen.

·      Nogle få kilo på sidebenene er et betryggende værn mod trange tider.

·      Når jeg ser på min bedstefar, håber jeg, at alderdom ikke er arvelig.

·      Pokker skulle da investere i en Rembrandt, når et spejl er både smukkere og
      billigere.

·      Ret beset er den jyske vestkyst bare én stor tissekasse med tyske turister.

·      Slankekur er, når man vil gøre en myg af en elefant.

·      Vi katte har da også en 11-timersregel! - Man bør altid tage 11 timers søvn oven
      på en god lur.

·      Vis mig en kat, der er skrap til at fange mus, så skal jeg vise dig en kat med dårlig
       ånde.
 
·      Alle er blot krummer i livets store kiksedåse ... Bortset fra mig, jeg er en lækker, lille
      chokolademarengs.
 
·      Den dag man ikke ka' sparke en hund over et koncertflygel, er man gået for vidt i
      sin slankekur.
 

Opdateret 09/11/2012

Besøg  
265031