Vi bruger Cookies!     

         
 X     
tabasco




 



 


Præsten var inviteret til middag hos familien Olsen, hvor tallerkenerne ikke ligefrem skinnede af renhed.

- Er de nogensinde blevet vasket? spurgte han.

- Javist, sagde fru Olsen. - De er så rene, som vand, sulfo og børste kan gøre dem.

Præsten bad bordbøn og spiste med god appetit. Da middagen var overstået, samlede fru Olsen tallerkenerne sammen.

- Jeg skal lige udenfor og kalde på hundene... Vand! Sulfo! Børste!
 

 
Præsten var utilfreds med graveren, som han syntes var doven:

- Du graver alt for små grave, sagde han.

- Ja, og?, svarede graveren. Er der nogen, der har været oppe og klage?
 

 
Ved kirken:

Præsten: - Husk på, Nielsen, at hvad der skænkes bort i levende live, får man dobbelt igen!

Nielsen: - Ak ja, ak ja, det er jo så sandt så sandt. I sidste uge skænkede jeg min datter bort, og igår flyttede hun og manden hjem til os.
 

 
Den unge pige bad aftenbøn:

"Kære Jomfru Maria - Du som fødte uden at synde. Hjælp mig med at synde uden at føde."
 

 
Præsten holdt prædiken for afdøde og sagde:

- Karl Petersen har ikke været blandt de flittigste kirkegængere, mens han levede. Men Vor Herre tilgiver og tager imod alle...

Da lød det nede fra kirken:

- Jeg kendte afdøde. Og jeg er sikker på, at hvis han kunne vælge, ville han heller IKKE have været her i dag..!
 

 
Hvorfor beder vi Gud om det daglige brød, og ikke for en uge af gangen?

Fordi vi vil have frisk brød!
 

 
I kirken:

- Det er da trist, at vi kun ser dig i kirken, når du får penge for det, malermester Nielsen, sagde præsten lettere ironisk.

Nielsen: - Og hvornår har pastoren så selv været her sidst, uden at få betaling for det?
 

 
Jesus kommer ind på en bar i Skagen:

- Undskyld, kan nogen sige mig vejen til Oslo?

- Ja, bare tag bussen ud til Grenen, så kan du gå resten af vejen.Præsten ser op fra prædikestolens pult og bliver næsten lammet af rædsel, da han opdager sin egen håbefulde søn oppe fra galleriet puste ærter i hovedet på menigheden.

Men da drengen møder faderens bebrejdende blik, råber han:

- Pas du bare din prædiken, far, så skal jeg nok holde folk vågne!
 

 
Præst i tolden:

- Undskyld, hvad har De i de flasker der?

- Det er vievand.

- Det lugter nu som vodka.

- Et mirakel!!! Et mirakel!!!
 

 
Præsten i den lille landsby formanede sine sognebørn til, af et godt hjerte, at gribe dybt i tegnebogen til dagens kollekt som han oplyste, skulle gå til "faldne kvinder".
Anton, som for længst havde passeret støvets år, tømte simpelthen sin pung.

Da han en uges tid efter mødte præsten, spurgte han:
- Sig mig engang, pastor, de faldne kvinder vi skillingede sammen til i søndags, hvornår kommer de?!
 

 
Hvad får man, hvis man parrer et Jehovas Vidne med en Satanist?

- Små sorte folk, der render rundt og banker på dørene, og beder folk om at skrubbe af Helvede til…
 

 
Præsten var ude at flyve, og de var oppe i 10 kilometers højde, da stewardessen kom og spurgte ham, om han ville have en whisky?

- Nej tak! Ikke så tæt på hovedkvarteret.
 

 
Hvad er paranoia?

- Det er, når man går ind i den danske folkekirke en søndag formiddag og føler, der sidder en bagved.
 

 
Præsten gik tur med en dreng på kirkegården. De kiggede på en gravsten, og præsten læste inskriptionen på stenen. Der stod:

"Morfar har fået fred"

Drengen tænkte lidt og udbrød:

- Er det så morfar eller mormor, der er død?
 

 
Vil De være Jehovas vidne, spurgte manden der ringede på hoveddøren.

- Desværre nej, sagde svenskeren. Jeg aner jo ikke, hvilken ulykke det drejer sig om.
 

 
Hvis man keder sig, kan man jo altid ringe på hos Jehova's Vidner, og fortælle lidt om glæden ved alkohol, porno på nettet, blod- og sædbanken og glæden ved at leve sit liv som bøsse eller lesbisk.
 

 
Præsten prædikede meget længe den dejlige sommer-søndag. Lige indtil man hørte en barnestemme under en af hans lange, tunge pauser:

- Mor, er det søndag endnu…?
 

 

Jomfru Maria havde af Gud fået lov at komme ned på jorden i et par dage, mod at hun ringede hjem til ham hver aften.

Første aften ringede hun: Hej det er Jomfru Maria. I dag har jeg prøvet at drikke mig fuld.
Gud svarede: Hmm, det må du love ikke at gøre igen.

Anden aften ringede hun: Hej det er Jomfru Maria. I dag har jeg røget mig skæv.
Gud svarede: Hmm, det må du love ikke at gøre igen.

Tredje aften ringede hun: Hej, det er Maria....

 

Opdateret 09/11/2012

Besøg  
257414