Vi bruger Cookies!     

         
 X     
tabasco






<br />
 

  

 
Han mødte lægen ude på kirkegården og spurgte:

- Nåe, er du ude at gøre status?
 

 
Hos lægen hørtes følgende udsagn fra doktoren:

- Jeg vil hellere give Deres mand briller, end Dem p-piller.
 

 
Manden til lægen:

- Er det farligt at tage en lille snaps til maden?

- Nej, bare du ikke spiser for ofte!
 

 

- De mener altså, at jeg er alkoholiker, sagde patienten til lægen.

- Tjah... sagde lægen. Hvis jeg var en flaske whisky, så ville jeg i hvert fald nødig være alene med Dem!

 

 

Hansen var hos øjenlægen, der sagde til ham:

- Når De spiser æg, skal De sørge for at de er ordentligt kogte!

- Det er fantastisk, kan De se det i mine øjne?

- Nej, på Deres slips!

 

 
Den generte kone kom op til lægen, men ku ikke li' at sige det ligeud:

- Jeg har så ondt i møllen, doktor!

- Er det vandmøllen eller vindmøllen?
 

 
Lægen rakte patienten to meget stærke piller med ordene:

- Den ene tager De, når De går i seng i aften. Og den anden tager De i morgen, hvis De vågner...


 
- Disse sovetabletter rækker til mindst en måned, fru Hansen!

- Jamen doktor, så længe skal jeg da ikke sove!
 

 
En mand går til lægen og siger:

- De må hjælpe mig, jeg bilder mig ind, at jeg er en hund.

- Og hvor længe har det så stået på? spørger lægen.

- Det stammer helt tilbage fra, da jeg var hvalp.
 


Stuegang på den lukkede:

- Undskyld, min gode mand, hvad er det, De går og strør ud?

- Det holder løverne væk.

- Jamen, her er da ingen løver?

- Netop!
 


- Hvad fejler jeg, doktor?

- De er kleptoman.

- Kan De give mig noget medicin mod det?

- Nej, ikke så længe De har min kuglepen.
 

 
- Doktor, min mand siger, jeg æder som en hest.

- Jeg kan ikke høre, hvad De siger. De må hellere tage muleposen af.
 


Patienten trykkede taknemmelig lægens hånd og sagde:

- Tusind tak, skal du ha'. Jeg ved, at jeg ville fornærme dig, gamle ven, ved at tilbyde dig betaling for behandlingen her, men jeg synes lige du skal vide, at jeg har betænkt dig i mit testamente.

- Det var sørme pænt af dig, sagde lægen rørt, - må jeg ikke lige få den recept, jeg gav dig, tilbage. Jeg tror, der skal ændres et par ting!
 

 
En patient kommer til lægen, og smøger sine bukser op.

Han kan fremvise et par skinneben oversået med sår og skrammer.

- Spiller De ishockey? spørger lægen.

- Nej, bridge...




En kvinde tager til sin årlige undersøgelse hos lægen. Sygeplejersken stiller de basale spørgsmål:

"Hvor meget vejer du?"

"65 kg" siger hun. Hun står op på vægten. Den siger 74.

Sygeplejersken spørger: "Din højde?"

"1,73" siger hun. Sygeplejersken måler og ser, at hun kun måler 1,66.

Så tager hun blodtrykket og siger til kvinden, at det er meget højt.

"Det tror da fanden!" råber hun. "Da jeg kom, var jeg høj og slank! Nu er jeg lille og
  fed!"
 

Lægen spurgte patienten: - Hvornår opdagede De, at De havde diarre'?

Patienten: Da jeg tog cykelspænderne af!
 


En mand var hos tandlægen og havde svært ved at holde munden åben. Tandlægen gav ham derfor en lille gummiklods, han kunne putte i munden for at holde den åben.

Halvvejs gennem seancen mumler manden:

- Men hvad nu, hvis jeg kommer til at sluge klodsen?

- Bare rolig! Så kommer du bare tilbage med den i morgen... ligesom alle andre gør.
 



En mand ringer til lægen for at aftale en tid.

- Hvad siger De til mandag fjorten dage kl. 17.00. Før har vi desværre ikke tid.

- Fjorten dage?? Jeg er måske død til den tid!

- Så må De bede Deres kone ringe og melde afbud.


 
På sin stuegang traf overlægen på sindssygehospitalet en patient, som sad og fiskede i et vandfad.

- Fanger De noget, Jensen?

- I et vandfad? Doktoren må jo ikke være rigtig klog.

Først da lægen var sikkert uden for hørevidde, hviskede Jensen til en af sine medpatienter:

- Når man endelig har fundet et godt sted at fiske, skal man da ikke fortælle det til alle 
og enhver... 
 


En mand kom gående på en psykiatrisk afdeling med en tændstikæske i snor, da en læge kommer forbi...

Lægen: "Hvad er det der?"
Manden: "Det er en tændstikæske med en snor i".
Lægen: "Nå nå, fint".

Lidt efter luskede en af mandens medpatienter hen til manden og spurgte: "Hoppede han så på den?"
"Ja, heldigvis for fanden! Man må jo ikke have hund her!"



 
Følgende citater stammer fra virkelige patientjournaler - Del 2.

1. Efter at patienten er ophørt med at ryge, er hans lugt vendt tilbage.

2. Patienten har slået venstre storetå, som næsten helt har løsnet sig. Personalet må 
ikke trække den af, da det gør ondt.

3. Fik dog besked om, at hjertet var i orden, men at hun skulle komme igen, hvis hun 
blev bevidstløs.

4. Patienten har mandolinstor prostata.

5. Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord.

6. Smerterne i ryggen viser sig, når patienten ligger udstrakt med begge ben på
    ryggen.

7. Patienten er gravid i 19. måned.

8. Patienten synes, at højre storetå hænger noget nedad sammenlignet med de andre 
fingre.

9. Afføringen har samme farve som dørene på afdeling 19.

10. Når hun føler sig træt, kan ansigtet drejes mod højre og stå der og ryste lidt.

11. Opkastningerne gik væk i løbet af eftermiddagen, ligesom manden.

12. Var på vandretur i bjergene. Nedkom med helikopter i går.

13. Patienten bedømmes som usammenhængende.

14. 1974 fik patienten en gravemaskine ned over sig. Har siden haft ringetoner i
       ørerne.

15. Har fået små blodige spiseskeer i afføringen 15-20 gange om dagen.

16. Patienten har tidligere haft ører, men de er faldet af.

17. Patienten har været på hundepension med støtte fra kommunen.

18. Stumpen blødte igennem, hvorfor den udskiftes.

19. Lastbilchauffør med god kondition som under normale forhold klarer 10 km. uden 
at blive forpustet.

20. Kan ikke få hagen ned mod bordet.

21. Anbefales at komme igen, hvis symptomerne kommer igen, og ringer da en
      måned i forvejen.

22. Far og mor døde, da hun var 12 år gammel. De har ingen kontakt med hende.

23. Der bør bemærkes, at der ikke mærkes nogen væsentlig temperaturforskel
       mellem benene.

24. Patienten får nældefeber af kontrastmiddel, jordbær og rejer ligesom flere af
       børnene.

25. Mad får han af sønnen, som er dybfrossen.

26. Ørerne kan svagt skimtes bag voks.

27. Ansamlingen af udslet kredser omkring tienten.

28. Synes, at han tisser godt. Som en hest, ifølge eget udsagn.

29. Patient med ansigtseksem. Hudbesvær i forbindelse med at han anvender
       underbukser.

30. Hvad hans impotens angår, fortsætter vi medicineringen og lader hans hustru
       behandle ham.
 

En bondemand skulle til undersøgelse hos lægen, der havde bedt ham medbringe en urinprøve. Bonden medbragte en kæmpe flaske, der var helt fyldt. Lægen tog en prøve, undersøgte den og sagde:

- Glimrende. Der er intet i vejen ifølge urinprøven.

Da bonden kom hjem, sagde han glad til konen:

- Godt nyt, skat. Jeg fejler ikke noget. Du fejler ikke noget. Børnene fejler ikke noget, og det gør bedstemor og bedstefar heller ikke. Selv hesten er helt rask...
 


 
Hr. Hansen kommer op til lægen og skal have taget en blodprøve. Da han 5 min. efter er færdig og sidder i venteværelset, kommer lægen ud:

- Hr. Hansen, De skal holde op med at drikke.

- Er prøven allerede færdig?

- Nej, den er fordampet!
 


Han var kleptoman, og gik til sin læge for at få hjælp.

- Tag to af disse piller tre gange dagligt, sagde doktor Hansen.

- Og hvis de så ikke hjælper?

- Så kunne jeg godt bruge en ny cd-afspiller til bilen…




Lægen til patienten: Jeg har en dårlig nyhed. De har kræft.

Patienten: Det var ikke godt.

Lægen: Og De er senildement.

Patienten: Det er da godt, jeg ikke har kræft!




En mand, der stammede, var hos lægen og spurgte ham:

- Hva' er pro-pro-pro-prostata eeeegentligt for no-no-noget?

Lægen svarede: Det er, når man tisser, ligesom du snakker.




- Doktor, jeg tror, jeg trænger til briller.

- Det tror jeg også. Dette er posthuset!




En hospitalslæge beklagede sig til en kollega:

- Jeg har en patient, der har røde hunde, gul feber og skoldkopper på en gang.

- Det er da ikke noget. En af mine patienter har smitsom leverbetændelse, aids,
  malaria og mund- & klov syge.

- Jamen dog! Hvad giver du ham mod alt det?

- Pandekager!

- Hjælper det?

- Aner det ikke, men det er det eneste, vi kan få ind under døren.....!
 


- Doktor! Du må hjælpe mig. Jeg tror, jeg har Parkinson.

- Hvorfor?

- Jeg kan sætte tråd i min symaskine, mens den kører…
 


Hvad kalder man en mand, som leder efter problemer, hvor andre finder glæde...?

- Gynækolog!



 
Manden går til lægen, da han tit prutter.

- Men der er en fordel; de lugter ikke og de er lydløse. Faktisk har jeg slået 3, mens jeg 
har været her.

Lægen gir' ham en recept.

- Hvorfor skal jeg ha' næsedråber?

Lægen: Vi må starte et sted. Først må vi have styr på din lugtesans og bagefter din 
hørelse.
 

 
- Doktor, jeg har problemer med at få venner. Er det noget du kan hjælpe mig med, dit fede svin?
 

- Doktor, jeg har så ondt i maven.

- Javel, hvad spiser du?

- Bare grønt: Grønne æbler, grønne bananer, grønne kartofler og grønne gulerødder.
 


Patient: Jeg synes alle ignorerer mig, hvad skal jeg gøre?

Læge: Næste!!
 


 
- Jeg vil gerne tabe mig.

- Her er et glas med 200 piller.

- Jeg vil ikke spise piller.

- Det skal du heller ikke. Du skal bare hælde dem ud på gulvet og samle dem op igen 
to gange om dagen.
 

 
Det følgende er autentiske, uredigerede notater skrevet af læger i patienters journaler:

•  Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på sin venstre side i over et år.

•  På den anden dag var knæet bedre, og på den tredje dag var det helt væk.

•  Hun har ikke haft nogle kulderystninger eller kuldegysninger, men hendes mand
    oplyser, at hun var meget varm i sengen i aftes.

•  Patienten har været deprimeret, lige siden hun begyndte at komme hos mig i 1993.

•  Patienten er tårevædet og græder konstant. Hun lader også til at være deprimeret.

•  Udskrivningsstatus: I live, men uden tilladelse.

•  Patienten nægtede en obduktion.

•  Patienten har ikke tidligere begået selvmord.

•  Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital.

•  Patientens tidligere sygdomshistorie har været bemærkelsesværdig ubetydelig,
    med kun en 20 kg’s vægtforøgelse over de sidste 3 dage.

•  Patienten fik vafler til morgenmad og anoreksi til middag.

•  Mellem dig og mig burde vi være i stand til at gøre denne kvinde gravid.

•  Hun er lam fra tæerne og nedefter.

•  Huden var fugtig og tør.

•  Lejlighedsvis, konstant, periodisk hovedpine.

•  Patienten var opmærksom og uinteresseret.

•  Hun oplyste, at hun har haft forstoppelse det meste af hendes liv, indtil hun blev skilt.

•  Patienten skulle have haft en tarmrensning, men han tog et job som børsmægler i 
stedet.

•  Huden: Noget bleg, men tilstede.

•  Patienten har to teenagere, men ellers ingen abnormiteter.
 

Opdateret 09/11/2012

Besøg  
257414