Vi bruger Cookies!     

         
 X     
tabasco





 


- Hvad skal det betyde? udbrød skotten, da han modtog sin brud foran alteret.

- Har du nu købt ny kjole igen?
 

 
Mellem skotter:

- Hvorfor ser du så trist ud? Du har jo lige vundet 100 millioner i Lotto.

- Ja, men de ni andre rækker, jeg lod mig friste til at spille på, var jo det rene spild af penge.
 

 
- Vidste du, at det var en skotte, der opfandt puslespillet?

- Nej, hvordan gjorde han det?

- Han tabte en pengeseddel i sin kødhakkemaskine.
 

 
Hvor ved man fra, at en skotte er nøgen under kilten?

- Han har pletter på skoene.
 

 
En skotte tog ind på et hotel, hvor man reklamerede med gratis garage.

- Skal det være et værelse med eller uden bad? spurgte receptionisten.

- Værelse? spurgte skotten forundret. - Jeg skal ikke have noget værelse. Jeg sover i garagen!
 

 
Hvorfor spøger det på så mange skotske slotte?

Det er billigere end at installere tyverialarm...
 

 
Skotten standsede en taxa for at blive kørt til et hotel.

- Hvad koster det? spurgte han.

- 60 kroner!

- Hvor meget koster det så for bagagen?

Overrasket sagde chaufføren, at det var gratis.

- Fint, sagde skotten, så kør mine kufferter, så går jeg selv!
 

 
MacNærigs kone til manden:

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke dig for fødselsdagsgaven.

- Nå, det var da så lidt.

- Ja, lige netop!
 

 
Mellem skotter:

- Det værste ved at fejre nytår er besværet med at rulle alle serpentinerne sammen igen til brug næste nytår.
 

 
Det her må virkelig fejres, sagde skotten begejstret og slog "champagne" op i ordbogen...!
 

 
En skotte og hans kone går forbi en pølsevogn.

Konen siger:
- Nej, hvor der dufter godt.

Manden svarer:
- Ja, vi kan da godt gå forbi en gang til, hvis du synes...
 

 
Hvordan blev kobbertråden opfundet?

Da to skotter fandt en 5-øre samtidig...
 

 
En skotte besøgte sin ven i England.

Han skulle blive i 14 dage. Men da han efter tre uger ikke havde gjort tegn til at ville rejse, sagde hans ven:

- Tror du ikke, at din kone og dine tre børn efterhånden længes efter dig.

Skotten strålede over hele femøren.

- Jeg ville ikke selv bringe det på bane. Men tak skal du have, du gamle. Jeg skal straks sende bud efter dem!
 

 
Et ældre skotsk ægtepar var på restaurant, hvor de bestilte en schnitzel og to tallerkner. De delte kødet midt over. Tjeneren bemærkede, at manden ikke spiste.

- Er der noget i vejen? Smager maden ikke?

- Det ved jeg ikke endnu, min kone bruger tænderne først.
 

 
Hvordan blev slow-motion opfundet?

- Det skete, da en filminstruktør sad på en restaurant og så en skotte række ud efter regningen.
 

 
En skotte kører i tog, men vil ikke betale, da konduktøren kommer for at checke hans billet. Et skænderi begynder, og pludselig smider konduktøren i raseri skottens ene kuffert ud ad vinduet. Den havner i en flod, som de netop passerer.

- Du godeste, siger skotten. - De har lige druknet min søn!
 

 
En skotte sidder i baren sammen med nogle kammerater.

Netop som han har drukket sin whisky, falder han ned fra barstolen og bliver liggende ubevægelig på gulvet. Hans forskrækkede kammerater prøver forgæves at få liv i ham igen.

- Tag jer ikke af ham, siger bartenderen så. - Sådan gør han altid, når det er hans tur til at give en omgang.
 

 
Den ene skotte til den anden....

- Puuuuh... nu skal jeg vist ikke have mere at drikke. Jeg synes, jeg er begyndt at se dobbelt.

- Her er de 100 kroner, jeg skylder dig, sagde den anden, og smed en halvtredser på bordet.
 

 
En skotte opdager en flue i sin whisky og udbryder i raseri:

- Kan du så spytte ud...!
 

 
Skottens søn kom hjem fra skole og beklagede sig:

- Far, de driller mig ovre i skolen med, at jeg er hjulbenet.

- Det skal du såmænd ikke være så ked af min søn. Hellere hjulbenet end rundhåndet.
 

 
To skotter mødtes og talte om gamle dage, da den ene pludselig sagde:

– Du stammer jo ikke mere. Hvornår er det holdt op?

– Da jeg første gang skulle ringe til Australien fra en mobiltelefon.
 

 
Skotten Mcintosh skrev til et forsendelsesfirma og forhørte sig om prisen på toiletpapir.

I svaret fra firmaet blev han gjort opmærksom på, at han ville finde de nøjagtige priser på side 788 i det medsendte katalog.

Herefter sendte Mcintosh et postkort til firmaet:

"Mange tak for Deres katalog. Med toiletpapiret haster det ikke foreløbig."
 

 
Mcintosh gik hen og døde, og så skulle konen jo have indrykket en dødsannonce i den lokale avis. Så hun ringede til redaktøren og spurgte:

- Hvad koster det?

- Ja, det koster 30 kr. pr. ord.

- Det var dyrt, sagde hun. Så skal der bare stå: "Mcintosh er død."

Nu var redaktøren lidt af et finansgeni, så han sagde:

- Der skal indrykkes mindst 6 ord.

- Godt. Så skriv: "Mcintosh er død. Volvo til salg."
 

 
Skotten til skottekonen:

- Jeg skal have en ny kam...

- Hvorfor dog det?

- Jeg har knækket en tand på den.

- Du behøver sgu da ikke smide penge ud af vinduet på en ny kam, bare fordi du brækker en tand af den.

- Det var den sidste...
 

 
Den nygifte skotte praler af sin nye kone:

- Hun er vidunderlig økonomisk! Når hun skifter vand i akvariet, så har vi fiskesuppe til to dage.
 

 
Hørt på et bordel i Skotland:

- Hvad koster en blondine?

- 100 kroner!

- Og en rødhåret?

- 75 kroner!

- Hvad så med en brunette?

- 50 kroner, svarede bordelmutter.

McGregor stod længe tavs, så spurgte han:

- Har De tilfældigvis en skaldet, som jeg kan få for en 10’er?
 

 
- Ja, McDougal, De er jo meget alvorlig syg, sagde doktoren og bøjede sig ind over sengen. I virkeligheden er der kun én kur, der kan redde Dem, men den koster 100 kr.

- Det er for meget, doktor, hviskede McDougal tilbage. Bedemanden skal kun have 50 kr.
 

 
En ung skotte flyttede hjemmefra og ind i sin egen lejlighed. En uge senere ringer hans forældre for at høre, hvordan det går.

- Har du så fået nogle flinke naboer? spurgte hans mor.

- De er faktisk lidt underlige, svarede han. På den ene side bor der en mand, som bliver ved med at banke hovedet ind i væggen. Og på den anden side bor der en kvinde, som hele tiden ligger på gulvet og græder og stønner.

- Jeg ville holde mig lidt for mig selv, hvis jeg var dig, sagde hans mor.

- Det gør jeg skam også, svarede hendes søn. Jeg bliver bare hjemme hele dagen og spiller på sækkepibe...
 

 
Hvordan opløser man en skotsk demonstration?

- Starter en indsamling!
 

 
Mellem skotter:

- Hør, har du glemt, du lånte hundrede pund af mig?

- Nej, ikke endnu. Jeg har brug for mere tid.
 

 
Erik besøgte sin gode ven, skotten, som var ved at rive tapetet ned af væggene.

Erik: Nå, skal du have lejligheden gjort i stand?

Skotten: Nej, jeg skal flytte.

Opdateret 09/11/2012

Besøg  
251861